5 ting du aldrig må gøre i klassen

Takt og tone eller dårlig stil. Lige gyldigt hvad man kalder det, er der nogle uskrevne regler i et klasselokale eller i en forelæsningssal på videregående uddannelser. Og synes du at følgende moralprædiken bliver for kvalm, bør du selv lægge mærke til, når du eller dine medstuderende næste gang falder i en af de fem fælder for dårlig stil i klasselokalet.

Friday, 14 Sep 2007  

 

Af Esben Norrbom

 

1. Lad være med at være en papegøje

Der bliver ikke givet årskarakterer! Så lad være med at gentage, hvad din underviser eller dine medstuderende siger. Alle kender typen fra gymnasiet, som sidder med store hundeøjne og gentager alt hvad læreren siger - måske for at få karaktergennemsnittet op på jordmoderniveau. Men på universitetet er det bare for dårlig stil at sidde og lege Silas på forreste række. Din underviser er som regel komplet ligeglad med, hvor meget papegøjesprog du kan, og dine medstuderende er ikke mødt frem til en to timers lektion eller forelæsning for at høre dig lave hakker i pladen. Hvis du endelig skal snakke din lærer efter munden, kan du gøre det til eksamen. Det kan måske redde dig et 6-tal.

 

2. Lad være med at bruge fremmedord for fremmedordenes skyld

Kontrafaktisk, prævalent , ideologisk synkronisme, transfiguration eller kolportere er gode fremmedord, som skal bruges når de passer ind i sammenhængen med dit fag. Akademisk eller teknisk sprog er fuld af fremmedord. Men fremmedord bruges til at tydeliggøre, ikke til forvirre. Og helt almindelige ord, som blot ligger foran eller bagved de fagspecifikke udtryk, behøver ikke være noget som er taget fra en oldnordisk dialektordbog eller det latinske lægeleksikon. Brug fremmedord, når det passer ind i sammenhængen, ikke for at lyde klog eller imponere dine medstuderende eller underviser. Det er dårlig stil.

 

3. Ingen ostemadder eller fedtede boller med racerbane

Man sidder i klassen, prøver at følge med og få noget ud af undervisningen. Ved siden af sidder Gudrun og duellerer med sin fedtede madpakke. Efter sindrige sølvpapirs-udfoldningsteknikker mæsker hun sig i klapsammenmadder med dobbeltlageret Danbo 60+ og daggammel baconleverpostej. Som afslutning på smaskeseancen høres den klassiske knækkende lyd fra hjemmeskrællede gulerødder, som flyver rundt i hendes kompostkværn af en mund. Resultatet bliver, at orange madrester sprøjter ud på ens dyrt indkøbte kompendier og nyerhvervede bærbare computer. Læg i øvrigt mærke til, hvordan alle, der spiser i klassen eller forelæsningssalen, ofte prøver at gøre det så diskret som muligt. Og det betyder blot at madmassakren står på i endnu længere tid. Hey! De har borde, stole, tallerkner og servietter i kantinen - så spis din mad der.

 

4. Hold ikke oplæg, du ikke har forberedt

"Øh, bøhh, jamen altså. Ej, jeg er altså ikke så godt forberedt", er sætningen ingen gider høre. På mange fag er en del af semesterplanen de obligatoriske oplæg. For mange bliver det en ekstra belastning, der virker som uretfærdigt og slidsomt ekstraarbejde, når nu man både skal købe kompendiet, møde frem til undervisningen og gå til eksamen. Og derfor kan forberedelsen af oplæggene godt blive et projekt, der bliver forberedt natten op til undervisningen. Eller endnu værre, slet ikke når at blive forberedt. Og man opdager først at man har glemt det, når man ser sit navn stå på et overhead slide halvvejs inde i timen. Rådet er: Vær ærlig. Sig det som det er: "Jeg er en klovn, og jeg har ikke fået forberedt mig". Det har både din underviser og dine medstuderende mere respekt for, end hvis du står og fedter rundt i det og prøver at redde den til hjørnespark med en gang usammenhængende sludder for en sladder. Det er slemt, hvis de andre tænker: "Han ikke har forberedt sit oplæg", men det er slemmere, hvis de tænker: "Han har ikke forberedt sit oplæg, så har han lige brugt 20 minutter af min tid". Din og min tid er kostbar.

 

5. Lad være med at stille praktiske spørgsmål

Hvornår er der eksamen? Hvor mange anslag er der på en normalside? I hvor mange eksemplarer skal pensum afleveres? Sådan lyder det tit på de mest mærkelige tidspunkter i klasselokalet. Og ofte allerede i første undervisningslektion er der nogen, som har spørgsmål til eksamensdatoer, studieordningen eller noget helt femte. Det afbryder undervisningen og er ofte ikke relevant for andre end den, der spørger. Det er altid godt at have styr på alt det praktiske, men de fleste ting kan som regel opklares ved at kigge i studieordningen, tage et hurtigt kig på hjemmesiden eller spørge studiesekretæren. Skal du have svar på noget praktisk fra din underviser, kan du fange ham/hende i pausen eller sende en mail. Og er det relevant for resten af holdet, kan din lærer jo altid sige det videre til dine medstuderende i næste time. Hold fokus på det faglige i timerne. Det er bedst for dine medstuderende, din underviser og dig.

 

 

Har du haft en skandaløs oplevelse af dårlig stil i klasselokalet? Fortæl!



Kommentér (7 kommentarer)



Tilbage

Om forfatteren

Esben Norrbom læser retorik ved Københavns Universitet og arbejder som webjournalist for K-Forum.




copyright © kampus.nu 2007 ♦ Om kampus.nuBetingelser for brugKontakt