Bopæl i København - studie i Odense

Af Laura Marie Sørensen

Klokken er fem minutter i otte. Langs perron seks på Københavns Hovedbanegård står pendlerfolket. Man kan kende dem på, at de ikke er i selskab med weekendtasker og rullekufferter, men med attachemapper, rygsække og skuldertasker. De stirrer ud i luften eller ned i deres gratisaviser, mens de venter på, at den dampende kaffe i papkruset skal hjælpe ansigtet tilbage i de rette folder.

Midt i mængden står Kristine Barenholdt Bruun. Hun er på vej til Odense, hvor den første studiedag efter sommerferien venter, og hun er for alvor på vej til at blive en del af pendlerfolket.

Fem timer om dagen på transport

Kristine er 26 år og har læst historie i to år på Københavns Universitet. Sidste år flyttede hun til Odense for at læse tilvalg i journalistik på Syddansk Universitet i Odense. Nu er hun flyttet tilbage til København, men fortsætter studiet på den journalistiske overbygning i Odense. Det betyder, at hun to dage om ugen skal bruge en stor del af sin tid i bus eller tog.

- Det tager to en halv time frem og to en halv time tilbage igen. Det vil sige fem timer på en dag, og det er lidt meget. For selv på en god dag får jeg højst læst en time hver vej, siger Kristine, der har fundet et ledigt sæde i togkupéen.

Kristine fortæller, at hun har svært ved at koncentrere sig i toget. Det går okay, når hun sidder i en hvilekupé. Men om morgenen er DSB's hvilekupéer lavet om til 1.klasse-kupéer, så man skal betale ekstra for at kunne sidde i ro.

Tager lån til togbilletter

Prisen på en 1.klasse-billet har Kristine ikke råd til at betale. I forvejen bruger hun cirka 2.000 kroner på transport om måneden. Da hun kun rejser mellem København og Odense to til tre gange om ugen, kan det ikke betale sig for hende at købe et SU-pendlerkort. I stedet har hun wildcard og køber billetter, som koster 109 kroner hver vej. Og det er noget, der får økonomien til at skrumpe ind.

- Ligenu får jeg det til at løbe rundt, fordi jeg tager SU-lån og har et studiejob. Men på trods af det får jeg det faktisk kun til at løbe rundt, fordi jeg har nogle forældre, der køber en togbillet til mig engang imellem, siger Kristine.

To liv giver stress

Selvom det både koster tid og penge at pendle, er Kristine ikke i tvivl om, at det har været det rigtige valg at flytte tilbage til København.

- Hele mit liv er i København. Min kæreste, mine venner og min familie. Jeg boede i Odense hele sidste år, og det var jeg glad for, men jeg kunne samtidig mærke, at det var hårdt at have to liv. Jeg var egentlig flyttet til Odense for at undgå at blive stresset. Men jeg synes faktisk, at jeg i længden blev mere stresset af at have to liv end af at pendle.

Studerende betaler mere for at pendle end folk i arbejde

Rundt i kupéen sidder andre pendlere. Én taster løs på sin bærbare computer, mens en anden bladrer igennem en bunke papirer og farvelægger passager med en gul overstregningstusch. Deres tøj og deres alder signalerer, at de ikke er på vej til Syddansk Universitet, men er taget af sted på grund af deres job. Selvom de har en højere lønindkomst end studerende, så er det billigere for dem at pendle.

- Jeg synes ikke, det er fair, at studerende skal betale mere for deres transportudgifter, end folk der arbejder. Folk i arbejde kan trække deres transportudgifter fra i skat, det kan studerende ikke, selvom vi har en langt mindre indkomst. Jeg kan ikke helt forstå den fordeling, siger Kristine.

Optimer mulighederne for valg af universitet

Kristine har ikke overvejet at vælge journalistikstudiet i Odense fra på grund af pendlingen, men hun kender til gengæld mange, som ikke har kunnet overskue det.

- Økonomien har været medvirkende årsag til, at de for eksempel ikke har læst et tilvalgsfag i Odense. Det er rigtig ærgerligt, for Odense har mange fag, som man ikke kan læse i København, fortæller hun.

Kristine mener, at der skal tages et aktivt initiativ, der skal gøre det nemmere for studerende at rejse rundt i landet og stykke den uddannelse sammen, de gerne vil have - for eksempel ved at gøre det billigere at pendle.

- Nu er vi så heldige at bo i et land, hvor afstandene ikke er store. Det gør det muligt at vælge et universitet, der ligger i en anden by end ens egen. Hvorfor ikke optimere den mulighed?

Toget nærmer sig Roskilde, og vi skal forlade Kristine. På spørgsmålet om hvad hun skal lave resten af turen, svarer hun.

- Jeg har tænkt mig at sidde og sove lidt, for vi har ingen lektier for endnu, så der er ikke noget at lave, og jeg glemte dagens avis.