Jacob har ansvaret for 15 milliarder kroner

Af Morten Münster

"Hvor meget jeg har prøvet at tjene på en dag? Det ved jeg sgu ikke helt, men... 2 sekunder" siger Jacob og fisker en lommeregner frem fra skuffen på sit kontor i London. "Altså fra i går klokken 12 til i dag klokken 12 er jeg oppe 4 ½ procent på min portefølje og det giver et afkast på, lad mig se, 675 millioner kroner", konstaterer han afbalanceret. "Men det er jo ikke mine penge, og det er jo ikke hver dag, at den amerikanske centralbank sænker renten med 50 basispunkter. Det udligner sikkert også sig selv i morgen alligevel."

Ja det gør det måske, men beløbene, der skaber afkast, skifter hænder eller ryger på gulvet i investeringsbranchen er astronomiske. Især i de hedge fonde, hvor Jacob arbejder som porteføljemanager. Det kræver handlekraft, risikovillighed og et på én gang afslappet men kontrolleret forhold til penge, når man som Jacob har ansvaret for en portefølje af aktier på 15 milliarder kroner og sammen med 2 kollegaer styrer en portefølje på over 80 milliarder danske kroner. Og det er faktisk de samme egenskaber, som jakob fremhæver i det at skabe karriere. Men en solid netværksindsats og godt gammeldags hårdt arbejde går forud for alt andet.

Jeg er altid på, for markedet er altid på

At der er tale om store pengestrømme i branchen vidner kontorets adresse om. Telefonisk har kampus taget plads på 5. sal i Mayfair på kongeruten til Buckingham Palace, den gyldne firkant med det attraktive postnummer SW1A, med de dyre antikvitetsforretninger, kunstgallerier og hotel Ritz henne om hjørnet.

på 5. sal sidder Jacob de Tusch-Lec som porteføljemanager i Artemis Investment, der råder over hedge fonde, der excellerer i at lave risikobetonede investeringer for institutionelle kunder. En hedgefund adskiller sig fra almindelige investeringsformer ved at være et lukket partnerskab, hvor kunderne udelukkende lever af porteføljemanagerens evne til at få deres penge til at yngle. Rammerne er bredere og reglerne færre, men presset på porteføljemanageren er stort. Nøgleordene er opfindsomhed, risikovillighed og hårdt arbejde fra morgen til aften, når man skal gøre kunderne tilfredse.

-På en normal dag står jeg op ved halv seks tiden. Inden jeg står ud af min seng, checker jeg min Blackberry (lommecomputer red.) for at se, om der i løbet af natten er kommet nye mails, jeg skal reagere på. Derefter går det meste af min dag med at læse og indsamle informationer om markeder overalt i verden. Den ene dag læser jeg broker- rapporter om EU's sukkerpolitik for at finde ud af, om jeg skal købe aktier i Danisco, den anden dag forsøger jeg at finde ud af, om jeg skal købe et sydkoreansk shippingfirma på baggrund af stigende fragtrater og kinesisk eksportvolumen. Mit arbejde handler i høj grad om at finde information, som jeg mener, markedet ikke har værdifastsat på en korrekt måde.

Blackberryen eller ´Crackberryen´, som Jacob de Tusch-Lec kalder den, er et glimrende symbol på arbejdstiderne i en porteføljemanagers hverdag.

-Folk kalder den ´Crackberryen´, fordi den er vanedannende på et arbejde, hvor man i princippet aldrig har fri. Arbejdsdagen slutter først, når jeg går i seng, for jeg skal altid være opdateret på det asiatiske marked, inden jeg falder i søvn. jeg er altid på, for markedet er altid på, men jeg nyder samtidig en stor frihed, fordi jeg selv kan sammensætte min hverdag. Jeg arbejder som regel hjemmefra en dag om ugen, og jeg har fået masser af mine ideer på en hjørnecafe med en kop kaffe og et par rapporter.

Den lige vej mod succes

Jacob var en af dem, som gjorde hvad man skulle, som han selv formulerer det henførende til et snit på over 11 fra gymnasiet og den lige vej ind på Polit studiet.

-Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg egentlig synes, det var lidt tørt, så efter min bachelor tilbage i 1996 tog jeg et år som trainee for FL Smidth i Polen. Jeg havde egentlig tænkt mig at være studentermedarbejder på ambassaden dernede, men det var sgu sjovere at løbe rundt og købe afdankede polske betonfabrikker", fortæller Jacob uden den overlegenhed og kynisme i stemmen, som man normalt kunne forestille sig sådan et udsagn blev akkompagneret af.

Lad være med at jagte de høje karakterer

Selvom De Tusch-Lec på mange måder har gået den lige vej og kæmpet for at få høje karakterer, så er det i virkeligheden en af de ting, som han advarer imod.

-Man skal tidligt tænke, hvad vil jeg gerne? Man skal kræve perspektiv i sin dagligdag og ikke løbe efter karaktererne. Det er fint at sidde med et snit på 11 i makroøkonomi, men kan man forklare de økonomiske grundmekanismer til en person, der ikke kender ligningerne bag en økonomisk model? Og endnu vigtigere, kan man tage beslutninger ud fra sin viden om markedet? Akademisk viden er et essentielt fundament, men kunsten er at kunne tage konkrete beslutninger ud fra den.

Jeltsin var virkelig i stødet

Efter at have løbet de forretningsmæssige horn af sig i Polen blev Jacob ansat i Bankinvest som Junior Portfolio Manager, hvor han specialiserede sig i Østeuropa og Rusland. Her bredte ringene sig i vandet fra de store økonomiske skandaler helt ind på kontoret i Københavns centrum.

-Det var enormt spændende arbejde. Det var dengang, Jeltsin virkelig var i stødet, og både Argentina og Rusland defaultede på deres internationale lån (gik konkurs red.). Det var interessant, at finansielle markeder ikke altid opfører sig på den måde, lærebøgerne foreskriver, og der var mange penge på spil.

Netop pengene kan der også være mange af i Jacobs job, men lønnen er ligeså risikopræget som selve arbejdet. Man kan tjene fra 0 til rigtig mange penge, som han selv siger det uden at afsløre sin egen løn. Op imod 80 procent af en portefølje managers løn er bonusorienteret, så det er først ved udgangen af året, at man ved om man er købt eller solgt. Det ligger dog fast, at nogle porteføljemanagers kan tjene op til 100 millioner kroner på et givtigt år, og sidste år stod 4.200 managers til en bonus på over 10 millioner kroner.

Det handler om at have flest telefonnumre

Jacobs ligefremme måde at tale om penge på kunne give et indtryk af en slet skjult pulserende arrogance, men sådan forholder det sig ikke. I telefonen er han energisk, interesseret og hjælpsom, kort sagt en netværker af natur. Og netværket er uden tvivl det vigtigste i en karriere ifølge Jacob.

-Jeg har lavet det meste af min karriere på netværk. Kloge hoveder er der masser af, og konkurrencen er benhård. Men de sjove jobs findes ikke i avisen. De sjove jobs får man på sit netværk, og karriere er et spørgsmål om marginaler. Det kommer ofte ned til, hvem der har de fleste og bedste telefonnumre for at sige det lidt firkantet. Ikke forstået som kynisk udnyttelse og falden på knæ for sit netværk. Men når man har en "in" i mange virksomheder og kender folk, så er det simpelthen bare lettere at finde et job, og det er lige meget, om det er det første. Mekanismerne er de samme.

- Det handler om at være pågående, interesseret og hjælpsom, når man møder nye mennesker. Det er over en drink, at man lærer det finansielle miljø at kende, og ved at kende mange folk bliver man mere værdifuld for andre. Før mit nuværende job var jeg europæisk aktiestrateg i investeringsbanken Merrill Lynch. Springet til Artemis var oplagt rent karrieremæssigt, men det kom tilfældigt, fordi en mulighed viste sig. Der var ingen headhunter eller jobopslag.

Danskere er ikke hurtige nok på aftrækkeren

Det der med at være pågående og netværkende er noget, danskerne ikke er så gode til ifølge Jacob, og det er synd.

-Det undrer mig, at jeg ofte møder danskere, der ikke er imødekommende. Vi har i Danmark simpelthen ikke en netværkende kultur, og det er en skam, for danskere er særdeles dygtige rent akademisk, og de er hårdt arbejdende. Men de er ikke hurtige nok på aftrækkeren, de tager ikke tyrene ved hornene, og det skal man kunne. Derudover er de noget tilbageholdende, hvilket mange udlændinge beklageligvis misfortolker som arrogance eller bedrevidenhed. Det er selvfølgeligt farligt at generalisere, men svenskerne er langt bedre til den slags end danskere. Og der er ingen undskyldning her.

Kan du forklare en økonomisk krise i et par slides?

Den lidt tilbageholdende og tænksomme kultur er noget, der afspejles i det danske skolesystem. Efter Jacob havde arbejdet i Bankinvest, tog han en MBA på NYU i USA som den første dansker i 3 år. Her fik han et kulturchok, selvom han med sin baggrund fra et dansk universitet rent akademisk var langt foran de andre studerende.

-I USA blev jeg overrasket over, at de var så meget "hands on" og præcise på alle emner. Jeg var vant til at skulle skrive 20 sider uden hjælpemidler om en problemstilling. Her skulle vi kunne forklare økonomiske kriser i et par slides eller på 4 sider, så enhver kunne forstå det. I Danmark sidder vi med vores modeller, men hvad er de værd, når man skal forklare den argentinske default i bulletpoints? Forstå mig ret, det akademiske er enormt vigtigt, og her er danskere virkelig dygtige, men vi mangler handlekraft og praktisk indsigt, i hvert fald, når man kommer ud som Polit. Jeg håber, det har ændret sig siden starten af 90'erne, hvor vi blev trænet som om vi alle skulle være ph.d'er.

Løb risikoen under din studietid

Risikovillighed er et begreb, der går igen i beskrivelsen af Jacobs arbejdsmæssige metier, og det er også et af de råd, han vil give til studerende.

-Jeg tog et lån på 100.000 dollars for at kunne læse en MBA i USA. Noget af det blev dækket af legater, men selve opholdet løb alligevel op i over 600.000 kroner. Men en halv million er ikke nogen væsentlig udskrivning, når man tænker på, at det gennemsnitlige arbejdsliv varer godt 40 år. Man skal ikke være bange for at satse lidt i en tidlig alder.

Hvilken aktie skal man købe lige nu?

Aktiehandel er synonym med risiko, men man skal jo løbe risikoen under sin studietid, så vi kunne ikke nære os for afslutningsvis lige at høre, om der lå et oplagt supplement til SU'en i form af en aktie, som markedet ikke havde værdifastsat ordenligt.

-Egentlig må jeg ikke sige noget om det, så får jeg vores advokater på nakken. Men du må gerne citere mig for, at Mærsk-aktien stadig er undervurderet. Hvis verdensøkonomien fortsat udvikler sig gunstigt, så burde der ligge en god gevinst der i det lange løb. Jeg har i hvert fald lige købt nogle til mine forældre, men nu bliver jeg altså nødt til at smutte, jeg har en middagsaftale for 2 minutter siden.

Er det så nu, du skal gøre brug af den frihed, du snakkede om?

-Øhh nej, det er en forretningsmiddag, det med kaffe på hjørnecafeerne var måske en overdrivelse.