Kampus anmelder: Læsesale i København

Af Claus Petersen

Læsesalen er dit alternativ til et klaustrofobisk og indelukket kollegieværelse. På læsesalen er det muligt at strukturere læserutinerne, få en daglig dosis social stimuli, og måske vigtigst: undgå overspringshandlingen. Men der er forskel på læsesale. Her anmelder vi 4 fra København; Den Sorte Diamant, biblioteket på Solbjerg Plads, biblioteket på Panum og institutbiblioteket på Engelsk.

Den sorte diamant - Københavns Hogwarts

Det kongelige bibliotek tilbyder en del læsepladser. Er man i centrum, kan man altid få en plads i Fiolstrædes bibliotek, eller man kan gå ned til havnen og besøge KB-imperiets juvel. Det gjorde vi.

Diamantens bedste læsesal finder man ved at bestige de futuristiske rullefortove, fortsætte ned til enden ad gangen og gå ind til venstre gennem et par tunge trædøre. På vejen derned skifter omgivelserne tidsalder, og man får nemt fornemmelse af, at man er trængt ind på hellig grund.

Det ser da også ud til, at mange bukker under for den sakrale stemning, for Læsesal Nord er kun fattigt besøgt. Når man imidlertid ind gennem de tunge trædøre, er det som at træde ind i Harry Potters Hogwarts. Store blankpolerede søjler, gamle træmøbler og grønne glaslamper dekorerer læsesalen. Sidder man her og læser, mærker man nærmest genfærdene af fortidens studerende, der også sad på disse dårligt polstrede stole engang.

Foruden de gode lange åbningstider, den centrale placering og internet ved alle bordene, byder den sorte diamant også på adspredelse fra læsningen i form af en nogenlunde veludrustet boghandel samt en udmærket cafe, hvor man kan nyde en ikke-studenter-pris-venlig kaffe med udsigt over Københavns havn. Det eneste stedet egentlig mangler er nogle grupperum, en kantine og muligheden for at købe en fredags-fyraften-øl.

Plus: Smukke omgivelser, god plads.

Minus: Ingen grupperum og ingen kantine.

Biblioteket på Solbjerg Plads - en CBS café

På skolen med det tidsvarende og internationale navn er biblioteket naturligvis designet til at matche den tidsbevidste og krævende studerende. Der er masser af læsepladser, trådløst netværk, strømstik i hver bås og meget lange åbningstider - også i weekenden. Lokalerne er lyse og åbne, og i det hele taget får man fornemmelsen af at træde ind i en moderne café. Det højhælede klientel ligner da også noget, der snarere tager en cafe latte på Strædet end en Hof på den lokale, og jeg må advare imod at være "underdressed", når man besøger biblioteket.

Biblioteket er bygget i tre niveauer. Det øverste niveau i elfenbenstårnet er forbeholdt CBS-studerende, men på de to andre er alle velkomne. Det nederste niveau synes imidlertid forbeholdt de mest støjende studiegrupper, så det mellemste er følgelig temmelig trafikeret og næsten altid fuldt optaget.

Biblioteket er nok den mest besøgte læsesal i København, og rygtet vil da også vide, at man skal stå tidligt op for at få en læseplads. En tilfældig fredag middag var dette nu ikke tilfældet, og det måske pga. at de forholdsregler biblioteket har lavet: Man må ikke forlade sin plads i mere end 30 minutter ad gangen, der foretages (efter sigende) studiekorts-tjek på øverste niveau, og studerende, der ikke tilhører CBS, kan ikke tilslutte sig det trådløse netværk. (I stedet kan man gå ind i computerlokalet med det prætentiøse navn: Learning Ressource Center).

Er man taget hele vejen til Frederiksberg og ikke fået en plads på Solbjerg Plads, kan man med fordel prøve et af de mindre biblioteker, der er tilknyttet CBS. Enten ved Dalgas Have eller Porcelænshaven.

Plus: Moderne faciliteter.

Minus: Kan være svært at få plads, kan også være støjende.

Biblioteket på Panum - en bulletproof kælder

Man kan tåge længe rundt i Panums triste betongange før, man finder det indeklemte institutbibliotek, og når man endelig finder det, er det ikke nogen glædelig overraskelse. Lokalet er lige så orange-gult og grimt som resten af Panums halvfjerser-interiør, og lige så institutionstrist som en læges venteværelse.

Desuden må man som fremmed helst ikke være her i medicinernes fort. Der er ganske vist ingen restriktioner eller studiekortstjek, men uskrevet har de studerende faste pladser, og der bliver ikke set med milde øjne på den fremmede eller første års studerende, der i ren uvidenhed, optager en plads.

Stolene er dog et plus. De har efter sigende kostet i omegnen af en Irak-krig, men er også så velpolstrede, at man trods alt begynder at forstå, hvorfor de flere hundrede pladser altid er optagede. Der skal dog meget til at opveje følelsen af at sidde i en bunker, og med mindre man hader dagslys vil jeg ikke anbefale stedet.

Plus: Stolene er gode.

Minus: Læsesalen minder om en hemmelig bunker, og du har sikkert ikke en fast plads.

Institutbibliotek på Engelsk - en powernap?

Institutbiblioteker er der nok af på det amarkanske KUA. De ligner hinanden, har udmærkede men begrænsede faciliteter og ikke overvældende mange læsepladser.

Et af bibliotekerne udmærker sig særligt ved sit interiør, nemlig engelsk-afdelingens. Man finder det på fjerde sal i bygning 23, et par etager over den store kantine.

I bibliotekets læsesal, hvor man please, please, please skal være quiet, står en håndfuld lænestole, og disse er det tætteste man kommer på at smage det hinsides på universitetet. Dette er større end den højeste indsigt. At lade sit studietrætte legeme synke ned i velbehag, at mærke polstringens kælne touch på hver eneste legemsdel, at smide benene op i vindueskarmen, at nyde udsigten over København og at lade sin studieblege teint bade i eftermiddagssol fra de gigantiske vinduer, er en lille smag af himlen.

Èn ting er sikkert: Man får ikke læst noget her, men til gengæld vågner man veludhvilet op når personalet vækker en kl. 17, og så er man klar til en lang studieaften på kollegieværelset eller en gedigen omgang fredagsbar.

Plus: Du får den bedste morfar i byen.

Minus: Du får ikke læst noget.

Har du et godt tip til en undervurderet læsesal i København?